Anmeldelse af Cafe Ulla Terkelsen London i Aalborg

Vi havde bestilt bord, og scenen var sat til en forhåbentligt god aften i godt selskab og med god mad. Cafeen var stort set helt fyldt ved vores ankomst, trods en sen mandag aften, og en cafe med ret store lokaler.

Cafe Ulla Terkelsen har et tilpas menukort, både hvad angår drikkevarer samt mad. Maden ligger i et fornuftigt prisleje, men drikkevarerne er en smule i overkanten.  Der blev bestilt 2 stk. klassiske cafeburgere med klassisk tilbehør, samt en gang ”kyllingen på bjerget”, der består af et stykke grillet kylling på en bund af forskellige grøntsager. Både burger og kylling koster små 100 kr,-.

Efter omkring 45 min. Ventetid kom maden på bordet. Lidt for lang tid efter vores smag, men stedet var propfyldt og nyåbnet, så det kunne vi godt se igennem fingre med. Umiddelbart så begge retter indbydende ud havde en fin størrelse.

Burgeren bestod af det klassiske fyld, med pesto og mayo samt grillet bøf og bacon. Brødet var utroligt let, og mindede mest af alt om brødet på Burger King eller McDonald, hvilket var enige om ikke var optimalt. Udover brødet var fyldet rigtigt lækkert, og bøffen havde en dejlig grillet smag. Tilbehøret i form af råstegte kartofler med mayo og salsa var perfekt stegte og smagte rigtig godt. Alt i alt en fin burger med tilbehør, til prisen.

”Kyllingen på bjerget” bestod af en bund af grøntsager, med et stykke grillet kylling samt dressing. Det tredje medlem af logen, var godt tilfreds med smagen af måltidet, men meget utilfreds med mængden af retten.

Cafe Ulla Terkelsen i Aalborg Vestby er et nyt og godt tiltag i den vestlige del af Aalborg. Dog har den manglende kommunikation de har haft de seneste måneder ikke været optimal, og forhåbentligt får de rettet op på det i fremtiden med at udnytte deres muligheder. Her tænker vi især på Facebook og mangel på hjemmeside.

Men udover dette sure opstød, så byder stedet på rigtig lækker cafe mad og hyggelige omgivelser. Derfor har Mandelogen valgt at give Cafe Ulla Terkelsen London 4 ud af 6 suits.




Følg os på facebook

Søg på Mandelogen

Følg os her